Kolby Mølle, Kaasenvejen 16, Kolby Kås, Samsø

Opført 1859 i Søbyvad ved Hammel og flyttet til Samsø 1899. Bakkehollænder med jordomgang og undermølle i grundmur. Kroppen er ottekantet, i træ og beklædt med egespån. Hatten er løgformet og med spån. Vingerne kører med sejl. Møllen har "amerikanske" krøjeværk, som mølleren betjener fra jordomgangen ved at trække i en kæde, der via et tandhjul med en aksel ind i hatten, drejer vingerne op mod vinden.